Reparation og vedligeholdelse af stråtag

Hold øje med dit tag

Det er altid en god idé at holde øje med sit stråtag og reagere, hvis der er tegn på slid, skader eller forringet funktion. Med en forholdsvis lille indsats kan man ofte forlænge tagets levetid markant – og samtidig få et både smukkere og sundere tag.

Hvis du har brug for hjælp til reparation og vedligeholdelse af dit stråtag, så kommer jeg gerne ud og klarer det for dig.

Fjernelse af mos og reparation af ujævnheder

Et vigtigt element i vedligeholdelsen er at fjerne mos, så taget bedre kan ånde og tørre efter regnvejr. Udbedrer man huller og ujævnheder i tide, får man en mere plan og ensartet overflade, der effektivt leder regnvand ned af taget – frem for ind i det. Det er med til at forhindre fugtskader og forlænger tagets levetid.

Pas på mønningen

Det er vigtigt at holde mønningen fyldt og intakt, så den bevarer sin funktion og beskytter det øverste lag af taget. En beskadiget eller slidt mønning kan hurtigt føre til større problemer, hvis der ikke gribes ind.

Beskæring af beplantning omkring taget

God vedligeholdelse handler også om at beskære træer og anden beplantning, der vokser tæt på taget. Grene, der rører taget, kan slide på stråene, og skygge fra beplantning gør det svært for taget at tørre – hvilket giver gode vækstbetingelser for mos og alger. Desuden kan lavthængende grene give adgang for mår og andre skadedyr.

Faglig vurdering og individuel vedligeholdelsesplan

Jeg tilbyder både manuel fjernelse af mos med løvrive og behandling med alge- og mosbekæmpelsesmiddel. Hvilken løsning der passer bedst, afhænger af tagets stand og alder – og det vurderer jeg altid individuelt.

Jeg kommer gerne forbi og rådgiver dig om, hvordan vi bedst passer på dit stråtag – og kan også sammensætte en skræddersyet vedligeholdelsesplan.

Kontakt mig for at høre mere

Hvis du ønsker at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe med at vedligeholde dit stråtag bedst muligt, så er du altid meget velkommen til at kontakte mig.

27b9bbc0-334c-4111-9bf2-6979d42ef963 755a9b59-d92c-4637-bbe0-89394adc1b24
Før
Efter
40a1b528-3890-45d5-bc4a-8267bc4b843c 0b3171bd-2824-43a4-985a-33c69395e8a8
Før
Efter
1b3fd733-57b9-495b-9857-261ba54fe1eb baf16387-cdce-4f5d-bef4-a65361e28923
Før
Efter
bf851693-cdc3-4777-93a6-56901c37c132 6223d420-4802-4228-8e2f-d819d0ccecca
Før
Efter
Kontakt mig i dag

Vil du vide mere?

Finder du ikke nok informationer om din ønskede opgave her på min hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak og eventuelt et tilbud på opgaven.

Ring til mig på telefon +45 29 16 45 19 eller send en mail til kontakt@duedahl-straatag.dk. Jeg besvarer din henvendelse hurtigst muligt.